Velkommen til Odder Musikskole.
Du kan her på hjemmesiden læse om de mange tilbud Musikskolen giver. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte Musikskolen.
Musikskolens nye program for sæson 2010/2011 er på gaden og kan hentes her
Programmet er udleveret til alle elever til og med 7. klasse i Odder Kommune. Det nye program kan endvidere fås på Biblioteket, Rådhuset eller ved henvendelse til Musikskolen.
Tilmeldingsfristen var den 1. juni, men du kan stadig tilmelde dig on-line her på siden. Du vil da blive sat på en venteliste, og bliver der en plads vil du automatisk høre fra os.
Rytmisk sommerskole på Musikskolen i OdderI den første uge i sommerferien har 22 unge musiktalenter været med på fem intensive dage på Musikskolen i Odder.

Unge musikere bliver instrueret af Kim Sagild
Her har de fordybet sig i den rytmiske musik på tværs af genre, alder og rutine. Temaerne har været sammenspil, sangskriverværksted, performance og personlig coaching.
De unge er blevet undervist af to professionelle musikere. Kim Sagild som er guitarist, sangskriver og producent varetog sammenspil.
Personlig coaching og performance stod den tidligere sanger og frontfigur i hiphop gruppen ”Cut’N’ Move”, studiværet og musicalsanger Thera Hoeymans for.
 Kim Sagild |
 Thera Hoeymans |
Desuden havde de unge et populært gæstebesøg onsdag, hvor Thomas Buttenschøn fortalte om sin karriere og gav gode råd.
Det hele sluttede med et brag af en koncert torsdag, hvor der bl.a. blev spillet og fortolket en række kendte rocknumre. Men der var også to helt ny numre på programmet, som var komponeret af de unge musikere selv.
Her kan du se billeder fra koncerten

Musikskoleleder Steen Hattesen byder velkommen til koncerten

Første band er på scenen med nummeret Steady, As She Goes

I Wanna Wake Up With You fremføres i flot duet

Smells Like Teen Spirit - og der var ikke mangel på guitar

Tak for i aften og et velfortjent bifald fra publikum
Projektet er led i den regionale kulturaftale: Kulturring Østjylland 2009-2012.
ALLE ELEVER VIL SENEST DEN 3. JULI MODTAGE BREV MED BESKED OM HVORVIDT DE ER OPTAGET I MUSIKSKOLEN.
